Sindet, Det lysende sind og Selvet
Sindet definerer jeg som tanke og følelse. Og det er vel at mærke tanke og følelse om alting, lige fra Gud til opvask. Når noget opleves via forskellige tanker eller følelser, tilhører det sindet. Når noget formidles via sprog, tilhører det også sindet.
Sindet er det område, hvor alle mennesker fungerer, så længe de er på Jorden.
Den livskvalitet som langt hovedparten af Jordens befolkning har, dikteres af sindets ustabile flakken fra den ene tilstand til den anden.
Sindet er kendetegnet ved, at følelser skal have en ydre årsag. Vi skal have en grund til at være glade, lykkelig eller kærlige. Vi skal glæde os over noget. Kendetegnende for disse årsager er, at de forsvinder og hvor blev så lige glæden, lykken eller kærligheden af?
Sindet er ikke nogen særlig stabil partner, at følges med i vores liv. Det kan sende os fra den ene følelsesmæssige/tankemæssige sindstilstand til den anden i løbet af ganske få minutter. Sindet er aldrig i ro, ikke engang når vi sover. Det er hele tiden aktivt. Dog bliver vi nødt til at leve med det hele vores liv. Her hersker sindets intelligens med dens fordele og ulemper.
Det Lysende Sind er en tilstand, der ligger umiddelbart bagved sindet.
Ligesom sindet rummer vi den alle sammen.
Hvis man vil ind i Det Lysende Sind, skal man ikke til at skabe det, man skal afdække det. Det findes allerede.
DLS er kendetegnet ved én følelse. Den kan opleves en smule forskellig fra person til person, men er i kategorien fred, kærlighed, lykke, glæde. Kendetegnet for denne følelse er, at den ikke har nogen ydre årsag. Den er altså uafhængig af vores sindstilstande og vil derfor ikke forsvinde, når den først er (gen)fundet hos os. Den kan imidlertid godt ”dækkes” af en anden følelse fra sindet. Men den forsvinder aldrig og vil altid være grundlæggende hos os når den først er oplevet bevidst.
Gennem at arbejde med DLS bliver vi mere og mere uafhængige af sindets ”klister” og oplever, at vi kan vælge at betragte det uden at være fanget af det.
Selvet definerer jeg som enhedsplanet. Det er der, vores sjæl opgiver sin individualitet og bliver kollektiv. Her er alt et. Der er ingen modsætninger, ingen dualitet.
Kommer vi som mennesker permanent ind i dette felt, vil vi opgive vores jordiske identitet og smelte sammen med det guddommelige enhedsplan. Her finder vi den oplyste mester. Er man oplyst hersker der ingen tvivl. Hvis nogen spørger om de er oplyste er svaret entydigt nej. Hvis de var oplyste ville de ikke være i tvivl og derfor ikke spørge.
Vi andre kan imidlertid godt opleve dette plan i glimt under meditation. Det er faktisk ikke så usædvanligt, som man skulle tro efter den ovenstående beskrivelse. Vi opgiver altså vores identitet og forenes i et glimt med vores fælles guddommelighed. Eftersom der ingen modsætninger er på dette plan er dette glimt lig med evigheden. Det er meget svært at forstå med sindets intelligens og skal derfor opleves med hjertets intelligens.
Vi opsummere Selvet, DLS og Sindet ved følgende eksempel:
Hvis vi forestiller os en gammelt filmfremviser, så er Selvet lampen (lyskilden), Det Lysende Sind er linsen, der former lyset og Sindet er filmen, dramaet, der uspiller sig i vores liv.
Hvis man kun er til stede i Sindet, vil der ikke eksistere andet end rollen man spiller i livet, hvad enten det er en tragedie, musical, actionfilm eller gyser.
Er man også til stede i DLS vil man være i stand til at betragte Sindets drama i et guddommeligt lys og være frigjort fra det.
Er man konstant til stede i Selvet er man totalt frigjort fra den inkarnationens identitet uanset om den befinder sig i DLS eller Sindet. Man er oplyst.