Relationer.
Måske er vi så mange mennesker på planeten lige nu, fordi vi lærer allermest om os selv ved at spejle os i andre. Når man er alene og måske isolerer sig, udvikler og udfordrer man sig mindre som menneske, end når man konstant må forholde sig til andre familiemæssigt, kærestemæssigt og arbejdsmæssigt.
Hvad du tænker, føler, mener og tror om en anden person er lig med det, du tænker, føler mener og tror om dig selv. ”Det man siger, er man selv”, husker jeg, vi allerede råbte til hinanden i børnehaven, når vi mødte en anden børnehave ude på gå tur.
Hvem kender ikke dette, at man ved et første gangs møde med en anden person, mærker hvordan nakkehårene rejser sig i modvilje og indre protest, og man aner ikke hvorfor. Dog et sted i det ubevidste sind, er der noget der genkender modviljen. Det er den ”plet” i en selv, som genkender følelsen, og som derfor ligner den anden person.
I stedet for at kaste al negativitet på den anden, ville det være fornuftigt at undersøge ”pletten” i os selv og få den op i lyset og få tilstanden rummet og forvandlet via accept. Alle, der gennemgår denne proces, oplever bagefter at de ikke har den samme negative projektion (billede) på den anden, og at vedkommende egentlig er meget ok eller måske bare uvedkommende.
Ergo kan vi lære utroligt meget om os selv via vores relationer, og at den ”dummeste idiot” og det ”mest vidunderlige” menneske, vi kender, spejler de egenskaber i os selv, som genkender disse projektioner om den anden.
Især når vi indgår i et parforhold, kunne det være nyttigt at vide, at forelskelsens illusion på et tidspunkt falder til jorden. At man herefter står tilbage i parforholdets skærende realitet for at indse om det bare var to ”smertekroppe”, der mødtes i blindhed eller om kærlighedens og sandhedens realitet også var med som dansepartner ved brudevalsen.
Vi skal huske, at ”nissen” flytter med, så hvis ikke vi får gjort ”nissen” synlig for os selv, vil vi bare møde endnu en nabo, partner, kollega som er lige som alle de andre ”idioter”.
Hvad du tænker, føler, mener og tror om en anden person er lig med det, du tænker, føler mener og tror om dig selv. ”Det man siger, er man selv”, husker jeg, vi allerede råbte til hinanden i børnehaven, når vi mødte en anden børnehave ude på gå tur.
Hvem kender ikke dette, at man ved et første gangs møde med en anden person, mærker hvordan nakkehårene rejser sig i modvilje og indre protest, og man aner ikke hvorfor. Dog et sted i det ubevidste sind, er der noget der genkender modviljen. Det er den ”plet” i en selv, som genkender følelsen, og som derfor ligner den anden person.
I stedet for at kaste al negativitet på den anden, ville det være fornuftigt at undersøge ”pletten” i os selv og få den op i lyset og få tilstanden rummet og forvandlet via accept. Alle, der gennemgår denne proces, oplever bagefter at de ikke har den samme negative projektion (billede) på den anden, og at vedkommende egentlig er meget ok eller måske bare uvedkommende.
Ergo kan vi lære utroligt meget om os selv via vores relationer, og at den ”dummeste idiot” og det ”mest vidunderlige” menneske, vi kender, spejler de egenskaber i os selv, som genkender disse projektioner om den anden.
Især når vi indgår i et parforhold, kunne det være nyttigt at vide, at forelskelsens illusion på et tidspunkt falder til jorden. At man herefter står tilbage i parforholdets skærende realitet for at indse om det bare var to ”smertekroppe”, der mødtes i blindhed eller om kærlighedens og sandhedens realitet også var med som dansepartner ved brudevalsen.
Vi skal huske, at ”nissen” flytter med, så hvis ikke vi får gjort ”nissen” synlig for os selv, vil vi bare møde endnu en nabo, partner, kollega som er lige som alle de andre ”idioter”.