Hjertets intelligens og sindets intelligens

For at forklare hjertets intelligens, er vi nødt til også at se på sindets intelligens.

Sindets intelligens er den intelligensform vi alle er trænet i via vores skolegang, samfundsopbyg-ning, videnskab osv.

Sindets intelligens har 4 hovedpunkter:
1. Dens redskab er tanken.
2. Dens formål er at skabe viden.
3. Den vil have lovmæssighed og struktur.
4. Den anerkender kun én sandhed.

Hjertets intelligens har også 4 hovedpunkter:
1. Dens redskab er intuitionen.
2. Dens formål er at skabe væren.
3. Den vil have flyden og omstillelighed.
4. Den anerkender at sandheden er individuel.

Vi har brug for begge intelligenser i vores liv, men vi har tendens til kun at bruge sindets.
Der er mange fysiske områder i livet, hvor sindets intelligens er den mest hensigtsmæssige. Hvis man skal regne ud hvor mange tons pylonerne på Storebæltsbroen kan klare eller hvornår flyveren afgår, er det rart at have én sandhed.

Derimod er religion, oplevelse af Gud, kærlighed som grundlag for livet, oplysning, alle eksempler på områder, hvor hjertets intelligens er bedst egnet til at leve efter.
Tænk bare på hvor megen lidelse, der er opstået på grund af tanken om én gud, én religion, én sandhed om samfund, race og kultur.

Brugen af hjertets intelligens trænes ved hjælp af meditationer, der tager udgangspunkt i hjertet.